Services

Bedst når det sker på den rigtige måde.

TrustMedias absolutte kernekompetencer er annoncering på Google og Facebook og optimering af disse.
Vi er eksperter og certificeret i både Google Ads og Analytics.

Thomas Pedersen, som har etableret TrustMedia, har 10 års erfaring med Google Ads (tidligere Google Adwords). Han har haft mere end 500 kundekonti igennem sin virksomhed, og aktivt styret budgetter fra 2.000 til 1.200.000 kr. månedligt.

Success kriteriet for stort set alle kunder har altid været det samme: Skaf så meget salg/mange henvendelser som muligt!

Google Ads er dynamisk og kræver derfor løbende ”vedligeholdelse”, herunder allokering af budgetter, budjusteringer, tilføjelse af negative søgeord og meget mere. Det kræver tid og kendskab at optimere på alle disse variabler løbende.

Vores erfaring med Google Ads er, at man med en god forretningsforståelse og almindeligt købmandskab kan drive en Google Ads konto utroligt langt. For mange af de konti, som TrustMedia får adgang til, kan vi se at der ofte ikke er taget højde for de to fokusområder. Selv om man har en høj omsætning, er det ikke nødvendigvis lig med succes. Kunden skal jo også tjene penge, men det er ikke alle som kommer frem til den konklusion.

Uanset hvilken service du vælger hos TrustMedia, er der ingen binding. Vi har ingen interesse i at holde på en kunde, som hellere vil noget andet. Det betyder til gengæld også at TrustMedia tager kundens succes kriterie alvorligt. Altså, at vi skal levere resultater hver måned. Og det gør vi.

Det er naturligvis også muligt at få rådgivning og hjælp indenfor Google Display, Youtube osv.

Kontakt Thomas på thomas@trustmedia.dk for en helt uforpligtende dialog eller gennemgang af din Google Ads konto.

Hos TrustMedia er Analytics et meget vigtigt værktøj for at kunne optimere på de igangsatte kampagner. Derfor er det også et krav fra vores side, at alle vores kunder enten har Analytics sat op, eller at vi hjælper dem med det.

I det daglige optimeringsarbejde anvendes Analytics til at analysere data, så de rigtige beslutninger i Google Ads, og andre platforme kan træffes.

Især for kunder med webshops er det altafgørende at hele ecommerce delen er sat korrekt op i Analytics. På den måde kan man arbejde med data, som produkteffektivitet, funnel optimering og remarketinglister i forskellige trin i købsrejsen.

For kunder som ikke har webshops, sørger vi altid for at sætte andre typer mål op. På den måde sikrer vi, at vi har et 100% afstemt mål at optimere kundens markedsføring efter, så alle initiativer bliver målbare.

TrustMedia hjælper også en række kunder med markedsføring på de sociale medier, herunder Facebook. Facebook giver mulighed for både at skabe kendskab til sit brand eller produkt og målrette kampagner mod de folk som tidligere har købt, folk der ligner dem, der har købt, eller endnu bedre, dem som har været på kundens hjemmeside, men som ikke har købt endnu. Facebook er altafgørende for SoMe annoncering.

Facebook giver også mulighed for at markedsføre sig bredt, hvor man efterfølgende, på baggrund af de opsamlede data, kan optimere Facebook annonceringen yderligere. Ligeledes giver Facebook også adgang til data på personer, som interagerer mest med den pågældende hjemmeside. Disse data kan anvendes i Google Ads eller på de andre annonceplatforme, så kampagnerne integreres og resultaterne maksimeres.
TrustMedia kræver at kunden arbejder igennem Facebook Business Manager og ejer alle data selv.

Instagram er ejet af Facebook og giver samme segmenteringsmuligheder som Facebook. Instagram er blevet en vigtig platform, når det gælder om at målrette sine kampagner præcist. TrustMedia har gode erfaringer med anvendelse af Instagram. Vi anbefaler dog, at man har godt styr på sin målgruppe og præcist ved hvem man ønsker at henvende sig til med sine budskaber eller produkttilbud. ”Instagrammerens” drives endnu mere af interesser og deres opmærksomhed er kortvarig og flygtig. Men rammer man præcist, kan man opnå rigtigt gode resultater med denne platform.

Alle Instagram kampagner opsættes vha. Facebook Business Manager.

Driver du en B2B virksomhed, er LinkedIn en oplagt platform at anvende for at nå netop din målgruppe. Platformen tilbyder unikke segmenteringsmuligheder på titel, virksomhedsstørrelse, geografi, branche mm. Herud over åbner platformen op for mange forskellige formater og giver gode muligheder for opsamling af leads.

Generelt har TrustMedia rigtig gode erfaringer med LinkedIn, når du ønsker at henvende dig til en særlig B2B målgruppe. Dog er LinkedIn også en dyrere løsning, fordi den repræsenterer en meget eftertragtet målgruppe, som kan segmenteres meget præcis.

Vi anbefaler, at din virksomhed har en LinkedIn Ad konto, når du annoncerer på platformen.

Produkter

  • Google Ads
  • Facebook annoncering
  • Instagram annoncering
  • LinkedIn annoncering
  • Google Analytics
  • Nyhedsbrev

Kompetencer

Vores absolutte kernekompetence er annoncering
på Google og Facebook og optimering af denne.
Vi er eksperter og certificeret i både
Google Adwords og Analytics

Kontakt

TrustMedia ApS
Hovgårds Alle 21
2680 Solrød Strand

Telefon: 51943384
Mail: thomas@trustmedia.dk

Cvr: 38541773